Forflytning og speciallejring i borgerens hjem

Målgruppe:

Medarbejdere med en erhvervsuddannelse eller ufaglærte, der er ansat til at varetage forflytning og speciellejring af borgeren i borgerens eget hjem.

Formål:

Uddannelsen er rettet mod personer med en erhversuddannelse eller ufaglærte, der arbejder inden for den kommunale ældrepleje og det pædagogiske område. Deltageren tilegner sig færdigheder i tilrettelæggelse og udførelse af forflytnings- og lejringsopgaver i borgerens hjem, hvor vægten lægges på videndeling, samarbejde, etik, forebyggelse, arbejdsmiljø samt anvendelse af borgerens resurser og tekniske hjælpemidler.

Beskrivelse:

Deltageren kan, ud fra viden om egen fysisk og psykisk formåen samt eget ansvars- og kompetenceområde, løse almindelige og specielle forflytnings- og lejringsopgaver. Deltageren kan anvende borgerens resurser til at forebygge komplikationer og skader hos borgeren. Deltageren kan samarbejde med andre fagpersoner samt borgeren om at udvælge og anvende relevante tekniske hjælpemidler og faglige principper med henblik på at skabe praktiske løsninger på forflytnings- og lejringsopgaver i borgerens hjem. I den forbindelse kan deltageren træffe sundhedsmæssigt forsvarlige valg vedrørende arbejdsmiljøfaktorer. Endvidere kan deltageren foretage relevante etiske overvejelser om dilemmaer forbundet med at arbejde i borgerens hjem og følgelig overholde etiske krav.Deltageren kan medvirke til at tilrettelægge arbejdet med henblik på at skabe videndeling og -tilegnelse blandt kollegerne. Deltageren er i stand til at bruge skriftlig kommunikation til at udvikle fælles forflytningspraksis.

Varighed:

5 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X