Fagligt samarbejde i socialpsykiatrien

Målgruppe:

Social-og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere og andre faggrupper, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område. For andre faggrupper anbefales det, at de har deltaget i "Grundlæggende arbejde i socialpsykiatrien" eller har tilsvarende kvalifikationer. Det gælder for ovenfor nævnte faggrupper, at det er en fordel med mindst ½ års praktisk erfaring med socialpsy-kiatriske klienter.

Formål:

Deltagerne tilegner sig viden og forståelse for det socialpsykiatriske område, således at de bliver i stand til at samarbejde med sindslidende borgere, stå for funktionen som kontaktperson samt indgå i et tværfagligt samarbejde.

Beskrivelse:

Deltagerne kan ud fra nyeste faglige viden selvstændigt tilrettelægge et målrettet omsorgs- og kontaktforløb. Herunder stå for funktionen som kontaktperson med det tilhørende relationsarbejde inden for eget kompetenceområde. I den forbindelse kan deltageren samarbejde med og arbejde motiverende i forhold til den sindslidende borger på baggrund af viden om kommunikationsmønstre og forsvarsmekanismer - også i den vanskelige situation. I samarbejdet kan deltageren rumme forskelle mellem borgerens og egne normer og værdier samt forholde sig til evt. misbrugsproblematikker. Endvidere forstår deltageren hensigten med borgerens personlige handleplan og kan motivere og medvirke til udarbejdelse af handleplanen, som sætter mål for det daglige samarbejde. Deltageren kender sin egen funktion i forhold til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (herunder forebyggelse af indlæggelser) over for den sindslidende borger i forhold til den samlede udvikling og organisering af psykiatrien. I det arbejde kan deltageren medvirke til at opbygge en samarbejdskultur, der bygger på respekt for de involverede parters roller og opgaver, herunder betydningen af borgerens netværk og pårørende. Endvidere kan deltageren medvirke i tværsektorielt samarbejde samt inddrage ressourcepersoner i den kommunale forvaltning m.m. I forbindelse med den løbende fælles evaluering af indsatsen kan deltageren reflektere over egen praksis og udvikle sine faglige kompetencer. I sit daglige arbejde kan deltageren tage højde for relevant gældende lovgivning. Endvidere har deltageren kendskab til værdierne i FN's Handicapkonvention samt de fælles nationale værdier i den tværsektorielle indsats for sindslidende. Desuden kan deltageren formidle viden til borgeren om brugerbevægelsen.

Varighed:

10 dage

Brancher:

Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X