Interkulturel pædagogik

Målgruppe:

Medarbejdere i AMU-målgruppen ansat i pædagogiske dag- og døgntilbud.

Formål:

Formålet med uddannelsen er at give deltagerne kvalifikationer og pædagogiske kompetencer i interkulturel pædagogik, således at de kan støtte og styrke integrationen af børn, unge og brugere med etnisk minoritetsbaggrund.

Beskrivelse:

Deltagerne kan iværksætte flerkulturelle aktiviteter gennem indsigt i interkulturel pædagogik og anerkendelse af forskellighed. De kan igangsætte sprogstimulerende aktiviteter ud fra en indsigt i teorier om sproglig udvikling, modersmålets betydning og sprogstimulerende metoder. Særlig vægt bliver lagt på, at deltageren kan samarbejde med forældre og pårørende med viden om de dilemmaer i samarbejdet, som har udgangspunkt i værdi- og kulturforskelle og minoritets- og majoritetsforholdet. Deltagerne medvirker til, at børn, unge og brugere med etnisk minoritetsbaggrund udvikler livskompetencer, og styrker denne indsats ved tydelighed i adfærd og brug af grænsesætning.

Varighed:

5 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Pædagogisk arbejde med børn og unge
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X