Personer med demens, aktiviteter og livskvalitet

Målgruppe:

Medarbejdere, der arbejder i job eller søger job svarende til social- og sundhedshjælpere henholdsvis social- og sundhedsassistenter m.fl., og som har erfaring med arbejdet med personer med demens.

Formål:

Deltagerne kan reagere over for de behov og ønsker, som personer med demens udtrykker, og er i stand til at skabe vilkår for udvikling af nye livsaktiviteter og sociale relationer for personer med demens.

Beskrivelse:

Med baggrund i tidligere erhvervet viden og egne praksiserfaringer kan deltageren, ud fra egen og kollegers praksis, tage selvstændigt initiativ med henblik på at skabe vilkår for nye aktiviteter og sociale relationer for personer med demens. Deltageren tager, i forbindelse med individuelle aktiviteter og gruppeaktiviteter, afsæt i brugerens livshistorie og personlighed. Ligeledes kan deltageren anvende forskellige kommunikationsformer i såvel samvær som samarbejde med personer med demens og deres pårørende. Deltageren er i stand til at ajourføre sin viden på området.

Varighed:

5 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X