Støtte ved selvskadende adfærd

Målgruppe:

Pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere i dag- og døgntilbud, støtte-kontaktpersoner, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og tilsvarende grupper.

Formål:

Deltageren kan gennem samtaler og i samarbejde med andre relevante parter støtte børn, unge og voksne, som udviser selvskadende adfærd, og disses familier.

Beskrivelse:

Deltageren kan yde støtte til et barn, en ung eller en voksen, som udviser selvskadende adfærd. I det arbejde kan deltageren anvende viden om de psykologiske og sociologiske processer, som kan medvirke til og modvirke selvskadende adfærd. Desuden kan deltageren med afsæt i kommunikationsteori anvende kommunikation i det støttende arbejde. Endvidere har deltageren forståelse for nonverbal kommunikation. Deltageren kan på en tillidsskabende og tryghedsgivende måde indgå i en åben og anerkendende dialog med barnet, den unge eller den voksne om dennes vanskeligheder, ressourcer, styrker og muligheder og behov for hjælp, således at borgeren føler sig mødt og tør tage imod hjælp. Deltageren kan endvidere indgå i længerevarende støttende samtaler med borgeren - eventuelt i samarbejde med andre parter - og således medvirke til en bedring af borgerens trivsel. Deltageren kan inddrage familien som en ressource i barnets, den unges eller den voksnes rehabilitering. Deltageren kender eget kompetenceområde og kan afgrænse sig i forhold til de øvrige hjælpeforanstaltninger i arbejdet med barnet, den unge eller den voksne og dennes familie. Endelig kan deltageren reflektere over egen rolle og bidrage med observationer m.m. i f.eks. kollegial refleksion eller supervision.

Varighed:

3 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X