Arbejdet som aflastningsfamilie

Målgruppe:

Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte personer, der arbejder som aflastningsfamilier, eksempelvis pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

Formål:

På uddannelsen lærer deltageren at yde omsorg for børn og unge i aflastning med afsæt i barnets/den unges særlige behov og formålet med handleplanen. Der er desuden fokus på, hvordan man etablerer relation til barnet/den unge og samarbejder med forældrene og andre aktører. Deltageren får kendskab til relevant lovgivning og de krav, arbejdet som aflastningsfamilie stiller til egne ressourcer.

Beskrivelse:

Deltageren kan i sin funktion som aflastningsfamilie yde omsorg for børn og unge i aflastning med udgangspunkt i det enkelte barns eller den enkelte unges behov og formålet med handleplanen. Deltageren kan etablere relation til barnet eller den unge og samarbejde med forældrene og andre aktører i aflastningsperioden. I det arbejde har deltageren forståelse for børnenes forskellige baggrunde og de forskellige årsager, der kan begrunde aflastningsplejen. Deltageren kan udføre arbejdet på baggrund af kendskab til de grundlæggende lovkrav for aflastningsfamiliers arbejde. Desuden har deltageren forståelse for sin egen rolle og kan reflektere over, hvilke krav arbejdet som aflastningsfamilie stiller til egne ressourcer og kompetencer.

Varighed:

2 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Pædagogisk arbejde med børn og unge

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X