Inkontinens: Opsporing og medvirken til pleje

Målgruppe:

Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte medarbejdere inden for f.eks. pleje- og sundhedsområdet, f.eks. hjemmeplejen, leve-bo-miljøer, plejecentre m.m., og medarbejdere inden for socialpsykiatrien og socialpædagogiske boenheder. Det kan f.eks. være social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistenter og medarbejdere med lignende uddannelser og evt. social- og sundhedsassistenter samt pædagogmedhjælpere.

Formål:

Deltageren har kendskab til årsager til og symptomer på inkontinens og til de mest almindelige hjælpemidler. Efter uddannelsen kan deltageren medvirke til opsporing af inkontinens og ukomplekse pleje- og behandlingsforløb af inkontinens.

Beskrivelse:

Deltageren kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i forhold til inkontinens ved at bidrage til opsporing af inkontinens samt medvirke i ukomplekse pleje- og behandlingsforløb af inkontinens. I det arbejde kender deltageren årsager til og symptomer på inkontinensproblemer, har indsigt i, hvordan hverdagslivet påvirkes, og kan observere symptomer. Desuden har deltageren kendskab til de almindeligst forekommende hjælpemidler og kan anvende dem korrekt. Deltageren kan opsøge lokale instrukser og efterleve dem i det daglige arbejde. Endvidere kan deltageren videregive relevant information til samarbejdspartnere.

Varighed:

3 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X