Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Målgruppe:

Målgruppen er pædagogmedhjælpere og dagplejere og andre, der deltager i arbejdet med at formulere pædagogiske læreplaner.

Formål:

Deltagerne forstår hensigten med bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner og kan med udgangspunkt i børns behov og interesser medvirke til at formulere mål i forhold til temaerne.

Beskrivelse:

Deltagerne er bekendt med og forstår hensigten med bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner og har overblik over, hvad en pædagogisk læreplan skal indeholde. De har med udgangspunkt i en forståelse af kompetencebegrebet og børns læring redskaber til at formulere læringsmål og beskrivelser af, hvordan disse kan omsættes til konkret pædagogisk praksis, der leder frem mod indløsning af målene. De har desuden indblik i kravene til dokumentation og evaluering samt kendskab til basale principper for tilrettelæggelse af evalueringer og anvendelse af dokumentation til udvikling af en pædagogisk praksis, der understøtter børns kompetenceudvikling.

Varighed:

2 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Pædagogisk arbejde med børn og unge

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X