Opsporing og forebyggelse af diabetes

Målgruppe:

Målgruppen er hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og deltagere med tilsvarende funktioner, som har eller søger beskæftigelse inden for det sociale eller omsorgsmæssige område.

Formål:

Uddannelsens formål er at sætte deltagerne i stand til at indgå i arbejdet med tidlig opsporing af diabetes.

Beskrivelse:

Deltagerne kan ud fra kendskab til de seneste forebyggende retningslinjer om diabetesbehandling indgå i arbejdet med tidlig opsporing af borgere med uopdaget diabetes.De kan medvirke i forebyggelse af diabetes ud fra viden om sammenhængen mellem kost, motion, medicin og levevis. Deltagerne kan indgå i den forebyggende indsats i forhold til senkomplikationer ved diabetes ud fra viden om de tidligste og almindeligste symptomer.I samarbejde med hjemmesygeplejen kan deltagerne anvende deres observationer af en mulig uopdaget diabetes til at vejlede borgeren om at søge læge. Deltagerne kan vejlede borgeren og dennes pårørende om samfundets øvrige tilbud om hjælp, blandt andet diætist, socialrådgiver, diabetesskole, fodterapeut og diabetesforeninger.

Varighed:

5 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X