Borgere med kronisk sygdom

Målgruppe:

Uddannelsen retter sig mod social- og sundhedsassistenter og kan være relevant for andre medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet, der arbejder med borgere med kroniske sygdomme.

Formål:

Efter uddannelsen kan du i samarbejde med borgeren med kronisk sygdom identificere borgerens behov og støtte den enkelte borgers rehabilitering med afsæt i det gode hverdagsliv. Du lærer bl.a. at medvirke til en styrkelse af borgerens egenomsorg, mestringsevne og egenbehandling.

Beskrivelse:

I samarbejde med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk kan deltageren medvirke til at identificere borgerens behov med respekt for betydningen af identitet og autonomi. På baggrund af viden om fællestræk ved kronisk sygdom samt kronikerindsatsen kan deltageren støtte borgerens rehabilitering med fokus på det gode hverdagsliv og herunder medvirke til en styrkelse af egenomsorg, mestringsevne og egenbehandling. I det arbejde kan deltageren inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Deltageren kan desuden løbende ajourføre sin viden om kroniske sygdomme og sit kendskab til tilbud og muligheder samt indgå i dialog med borgeren og dennes netværk om disse.

Varighed:

5 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Brancher:

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X