9. september 2022
Flag og fødselsdagssang. Kage og krammere. Lege og lykønskninger. Der var det hele ved 25 års fødselsdagen for pædagogisk assistentuddannelsen, som blev hold i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have.
Eleverne på pædagogisk assistentuddannelsen havde forberedt leget og aktiviteter rundt omkring i hele haven, som tog udgangspunkt i dyrene og naturen omkring dem. Børnene fik malet ansigter, eksperimenterede med vulkanudbrud, legede Kims leg og meget mere sammen med de kommende pædagogiske assistenter.
Der var naturligvis også kage til de mange gæster, som blev nyt i haven under støre "stjernetelte", som var sat op i dagens anledning.
Som en særlig overraskelse var en af de første elever, som færdiggjorde uddannelsen med som gæst og hun blev da også genkendt at sin tidligere underviser Marianne Jakobsen, som også var med. Det var nu noget helt særligt at de to igen mødtes til fejringen af 25 års jubilæet.
Blandt de mange aktiviteter var der også mulighed for at gæsterne kunne sætte deres præg på forskellige mindeplader, som blev udarbejdet for at mindes 25 års jubilæet. Når pladerne er færdige, vil de blive lagt i fliserækkerne foran indgangen til SOSU Nykøbing Falster.
Tak for en dejlig dag til alle gæsterne, eleverne, undervisere og personalet i ZOO.