Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Åbent hus i Vordingborg

SOSU-muffins til de første 100 gæster

Den 3. maj holder SOSU-skolen i Vordingborg åbent hus sammen med VUC Storstrøm kl. 15-18. Det bliver en eftermiddag fuld af sjove aktiviteter for både børn, unge og voksne. 


20. april 2023

Oplev robotter og fremtidens digitale klasseværelse ved åbent hus hos VUC og SOSU. Gæsterne kan opleve moderne, digitale læremidler og de nyeste teknologiske hjælpemidler i sundhedsfaget, når VUC Storstrøm og SOSU-skolen åbner dørene den 3. maj kl. 15-18.

Elever, kursister og undervisere på begge skoler glæder sig meget til den store dag og til at servere muffins til de første 100 gæster, der kommer.

Elever og kursister har fået lov at invitere deres familie og venner med, så de kan vise deres skole frem. Direktør for SOSU-skolen Steen Frederiksen fortæller: ”Det er vigtigt for os, at vores elever er glade for deres hverdag på skolen, så derfor lægger vi også meget energi i denne dag, hvor de får mulighed for at vise deres familie og netværk, hvad det er de egentlig laver, når de går på deres uddannelse.”

Under åbent hus kan du opleve fx VUC’s digitale ”parallelundervisning”, hvor man modtager samme undervisning parallelt på flere lokationer. Du kan prøve robotter, der hjælper dig med at spise eller med at rejse dig fra gulvet, hvis du er faldet. Der vil også være mulighed for at se skolens ”ældrebolig”, hvor man kan blive klogere på kroppen og fx få taget sit blodtryk.

Derudover kan du selvfølgelig tale med en kursist eller en vejleder om dine muligheder for at tage HF-enkeltfag eller 9.-10. klasses fag på VUC og høre mere om uddannelserne i sundhed og omsorg.

Åbent hus foregår på Næstvedvej 3, hvor VUC Storstrøm og SOSU-skolen bor sammen. Alle er velkommen til at kigge forbi og der er ikke brug for tilmelding.

Åbent hus i Vordingborg for VUC Storstrøm og SOSU Nykøbing Falster.
Fire voksne elever foran demonstrationsstuen på Uddannelsescenter Vordingborg

Start din SOSU-uddannelse i Vordingborg

SOSU-skolens afdeling i Vordingborg ligger på Absalon lige ved banegården. Her kan du tage Grundforløb 1 og Grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne.

En social- og sundhedsassistentelev hjælper en patient med at lokalisere hvor ondt hun har ved at tale med hende ud fra en smerteskala.

Social- og sundhedsassistent

Vil du arbejde med professionel omsorg og pleje i en omskiftelig hverdag? Social- og sundhedsassistenten (SSA) tager sig af samfundets ældre, svage og syge på sygehuse, i psykiatrien, på plejecentre, på institutioner eller i hjemmeplejen.

Tre unge elever sidder i gruppearbejde og kigger sammen på en computer.

Grundforløb 1 og 2

For at tage en uddannelse som SOSU-assistent, SOSU-hjælper eller pædagogisk assistent skal du først igennem et grundforløb i Nykøbing F., Nakskov eller Vordingborg.