19. maj 2022
Inden længe går sommerferien i gang og igen i år kan børn i 0.-6. klasse komme til sommeraktiviteter på SOSU-skolen i Nykøbing Falster. Som noget nyt tilbyder vi nu også Sommeraktiviteter på skolens nye afdeling i Nakskov for børn i 4.-6. klasse.
Dagene er tilpasset aldersgrupperne og vi har lagt op til masser af sjove, lærerige aktiviteter.
For de store børn i 4.-6. klasse lærer børnene igennem leg om kroppens funktioner og prøver ny teknologi på velfærdsområdet under titlen: Syrede ting om kroppen og hvordan teknologi hjælper os.
28. juni kl. 10-13 for børn i 4.-6. klasse på Campus Nakskov. Tilmeld dit barn i linket.
4. juli kl. 10-14 for børn 4.-6. klasse på SOSU Nykøbing Falster. Tilmeld dit barn i linket.
For de lidt mindre børn i 0.-3. klasse har vi åbnet "Bamsehospitalet", hvor børnene igennem leg blandt andet lærer at lægge forbindinger, måle blodtryk og lytte til hjerterytme under titlen: Lær sjove ting om kroppen.
Bamsehospitalet er åbent 5. juli kl. 10-14 for børn i 0.-3. klasse på SOSU Nykøbing Falster. Tilmeld dit barn i linket.
For både store og små gælder det, at vi sammen har det sjovt med fx digitale spil på active floor og måske spiller vi også rundbold i en pause. Vi serverer snacks, frokost og noget at drikke på dagen.
Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, når børnene bliver hentet, så du som forælder kan se alt det dit barn har lavet.
Bemærk, at der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde.