Da Amina Jonuzi gik i folkeskolen, lå hendes karakterer på 02 og 04. Skole var ikke noget, der gjorde hende glad, og ideen om en uddannelse gjorde hende mest forvirret.

En ting stod dog klart for Amina, da hun forlod folkeskolen: Hun vil arbejde med mennesker. Inspireret af sin far, der arbejder med at reparere hjælpemidler i ældreplejen, søgte Amina kort efter sin 17-års fødselsdag ind på SOSU-uddannelsen. Nu er hun halvandet år inde i sit nye fag og er vild med det.

- Jeg er et super godt sted. Jeg lærer så mange spændende ting, og jeg får kun 10 og 12-taller. Det er så fedt, fortæller Amina Jonuzi med lys i øjnene.

Da Amina trådte ind på SOSU Nykøbing Falster havde hun en god portion fordomme med i tasken. Hun havde blandt andet hørt, at uddannelsen er ”let” og kun for dem, der ikke rigtig gider.

- Da jeg arbejdede med min første opgave, fandt jeg ret hurtigt ud af, at der altså ikke er noget let ved de fag, jeg skal igennem. Kvalitet og udvikling, farmakologi, naturfag er for eksempel ikke noget, man bare lige kan med det samme. Men det er interessant, og jeg gør mig umage og knokler. Da jeg første gang stod med et 12-tal, tænkte jeg WHAT!, griner Amina Jonuzi, som begyndte at se sig selv på en anden måde.

- Jeg føler, at jeg bliver set og anerkendt af underviserne på SOSU-skolen for den umage, jeg gør mig. Jeg er ikke længere Amina, som ingen forventer noget af, og det føles virkelig godt. Der skulle bare den rigtige uddannelse til, konstaterer hun.

En anden fordom, Amina Jonuzi bar på, var at SOSU-faget kun handler om at ”tørre røv”.

- Jeg tænkte, at det ville være grænseoverskridende at være så tæt på et andet menneskes krop. Og jeg var spændt på det, da jeg første dag skulle være med til personlig hygiejne under min oplæring på et plejehjem. Nu ved jeg, at personlig hygiejne meget hurtigt bliver rutine, og det fylder så lidt i forhold til alle de andre ting, der er i jobbet. Jeg har intet imod den kropslige del af arbejdet, og jeg kan ofte klare den, imens jeg også arbejder med at skabe tryghed og relationer, snakker med borgerne om det, der optager dem, og håndterer medicin. Jeg oplevede ret hurtigt i min første praktik, at det falder mig naturligt at klare både bad og lift, imens vi snakker. Og ærlig talt; vi er der jo for at hjælpe med det, der er brug for, så det giver kun god mening også at hjælpe til med den personlige hygiejne.

Efterhånden som Amina har fået punkteret sine egne fordomme om SOSU-uddannelsen, har hun sat sig for også at hjælpe andre af med deres. Derfor har hun meldt sig som ambassadør i ”Ung i Velfærd”, som er det landsdækkende korps af SOSU-elever, der arbejder for at tiltrække flere til uddannelsen.

Den 18-årige elev har fået øjnene op for, at de ældre på plejecenteret, også var unge for ikke så længe siden. Og at Amina og hendes jævnaldrene selv bliver ”de gamle” en dag.

- Det er dig og mig og vores forældre og andre kære familiemedlemmer, der får brug for, at der er sundhedspersonale, der kan og vil hjælpe os, når vi ikke længere kan selv. Derfor vil jeg gerne have flere kolleger!

Amina Jonuzi er færdig som SOSU-assistent om to år. Lige nu glæder hun sig til at komme i oplæring på sygehuset og i psykiatrien for at møde flere sider af SOSU-arbejdet under sin uddannelse.