Kontakt projektleder for STEM på SOSU
Anna Nyborg Mortensen
Foto: Anna Nyborg Mortensen
Projektet STEM PÅ SOSU har nu sat tre læringsstationer fri til afprøvning i det åbne læringsmiljø på SOSU Nykøbing Falster. Det skete ved skolens Åbent Hus arrangement 9. november, og vi bringer her en lille billedreportage fra aftenen ved de tre nye stationer.
15. november 2023
Læringsstationernes navne beskriver de emner man kan prøve kræfter med og træne sine kompetencer i.
I løbet af det kommende år bliver der udviklet flere læringsstationer. Ser vi et år frem i tiden, vil der være 12 læringsstationer ”in action” på skolen.
Ved at tage turen rundt til alle stationer vil du få et bredt indblik i faglige emner fra skolens uddannelser. Både inden for det sundhedsfaglige og det pædagogiske område.
Læringsstationerne har det til fælles, at du her især kan styrke dine STEM-kompetencer. Heraf projektets navn: STEM PÅ SOSU.
STEM står for:
SOSU Nykøbing Falster har allerede et meget levende uddannelsesmiljø med virkelighedsnære miljøer som hospitalsstue, børnehave og Fru Hansens lejlighed. Dette bibeholdes!
Med STEM PÅ SOSU projektet udvider skolen muligheden for praksisnær træning ved at "bryde væggene ned". Eleverne skal således ikke have en underviser til at låse op til specifikke skabe eller lokaler og være afhængige af om der er booket undervisning i et faglokale eller ej. Læringsstationerne vil være tilgængelige hele tiden i det åbne læringsmiljø i fællesrum og på gangarealer.
Eleverne på skolen kan træne deres kompetencer og supplere den skemalagte undervisning ved læringsstationerne, inden for de områder de måtte finde ekstra udfordrende - og inden for de områder de synes bedst om.
Man lærer uden lærer på læringsstationerne
Læringsstationerne udvikles til at elever og besøgende intuitivt kan gå til dem.
Nysgerrighed og leg fører til fordybelse ved nærmere bekendtskab.
Ord, lyd og billeder instruerer på stationerne.
Noget at samles om - og et supplement til lektieværkstedet
Læringsstationerne bliver en aktivitet at samles om i en pause – eller de kan være et sted at ty til, når man i gruppearbejde har om et særligt emne.
I spisefrikvarter og efter den skemalagte undervisning, kan man anvende læringsstationerne som alternativ eller supplement til skolens traditionelle lektieværksted.
Allerede ved skolens indgang bliver du inviteret til at tage turen rundt i huset til læringsstationerne.
Du finder rundt ved hjælp af et oversigtskort og klippekort som du kan klippe ved hver station, når den er besøgt.
(- Ikke at stationerne ikke er et genbesøg værd, for opgaver og udtryk vil variere i større eller mindre grad over tid.)
For folkeskolens udskolingselever, der snart skal vælge, hvilken uddannelsesrejse de vil på, skaber læringsstationerne også værdi. På en levende måde formidler de den faglighed SOSU Nykøbing Falsters tre uddannelser byder på.
Novo Nordisk Fonden støtter projektet, der løber fra 2022-2025.
Medarbejdere på SOSU Nykøbing Falster udvikler læringsstationerne med professionel sparring fra Gyldendal, Rosan Bosch Studio og Videncenter for Velfærdsteknologi.
Prøv dem!
---
For yderligere information kontakt projektleder Anna Nyborg Mortensen: 21789032 / amor@sosunyk.dk
Fotos af Jan Zepelin Petersen og Anna Nyborg Mortensen
SOSU Nykøbing Falster har modtaget næsten 1 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Pengene skal bruges til interaktive læringsstationer, hvor eleverne kan øve deres faglige færdigheder.
På SOSU-skolen i Nykøbing F., Vordingborg og Nakskov kan du tage uddannelserne social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og social- og sundhedshjælper. Alle uddannelserne starter med et grundforløb på 20 uger. Herefter følger et hovedforløb af forskellig varighed alt efter hvilken uddannelse du vælger.
Vi lægger stor vægt på elevernes trivsel. Vores engagerede undervisere og uddannelseskonsulenter sørger for at skabe gode rammer for din uddannelse.
Du har forskellige muligheder for at få hjælp og støtte til at komme ind på og gennemføre din uddannelse.