Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Tegning af Morgenthaler i forbindelse med 25 års jubilæum for pædagogisk assistentuddannelsen. tegningen viser fire personer i en pyramide, som gør forskellige ting der har med uddannelsen at gøre.

Pædagogisk assistentuddannelsen
fylder 25 år

Den 9. september fylder uddannelsen til Pædagogisk Assistent 25 år.
I den anledning inviterer vi kommende skolebørn og deres voksne fra børnehaverne i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner.


17. august 2022

For 25 år siden startede de første elever på uddannelsen til Pædagogisk Assistent (PA). Siden da har faglærte pædagogiske assistenter i større og større grad erstattet de ufaglærte pædagogmedhjælpere i daginstitutioner og specialinstitutioner - også på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Dét fejrer SOSU Nykøbing Falster med en stor fest den 9. september i Guldborgsund ZOO & Botanisk Have for kommende skolebørn og deres voksne i børnehaverne fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Derudover inviteres borgere fra specialinstitutioner, som også dagligt er i kontakt med pædagogiske assistenter.

"Vi glæder os meget til at fejre 25 års jubilæum for vores elever og nogle af dem der møder dem i hverdagen. Fejringen i ZOO vil indeholde en masse aktiviteter med et pædagogisk afsæt, som vores PA-elever på skolen har forberedt og står for på dagen. Aktiviteterne kommer til at foregå rundt omkring i ZOO, hvor børn og voksne kan prøve forskellige ting", fortæller Direktør for SOSU Nykøbing Falster Steen Frederiksen.

Eleverne planlægger blandt andet, at børnene kan lave gipsafstøbninger af dyrespor, de kan tegne omrids af deres hænder eller fødder og lave dem om til dyr, børnene kan prøve om de kan hoppe lige så langt som en tiger eller lige så højt som en kænguru, eller de kan høre fortællinger om forskellige dyr. 

Uddannelse gør forskellen

Den pædagogiske assistent er praktikeren, der har grundig træning i at igangsætte aktiviteter, der styrker inklusion og fællesskab. Leg er ikke bare leg, og tilsammen indgår pædagoger og pædagogiske assistenter i stærke arbejdsfællesskaber, der sætter rammen for fælles sparring, refleksion og berigelse af hinandens faglighed med forskellige perspektiver.

Fælles for de pædagogiske assistenter er, at de VIL noget med mennesker. De kan få mennesker til at vokse og flytte sig – og gøre mere, end de troede, de kunne.

De har et godt teoretisk fundament. Igennem deres uddannelse har de vekslet mellem praksis og skole, hvilket har gjort dem stærke i det relationelle omsorgsarbejde, som er kernen i mødet med andre mennesker.

"Det bør være en selvfølge, at personalet, der passer på vores børn, unge og voksne, er faglærte med rette uddannelser og kompetencer. Pædagogiske assistenter mestrer arbejdet med udvikling, læring og omsorg til gavn både for kolleger og de mennesker, de arbejder med," fortæller Steen Frederiksen.

I forbindelse med 25 års jubilæet for pædagogisk assistentuddannelsen har Morgenthaler udarbejdet en tegning, der illustrerer alt dét pædagogiske assistenter kan

To små piger står på en blomstereng og griner hjerteligt og ser ud til at hygge sig meget.

Tilmeld 25 års jubilæum for pædagogiske assistenter

Udfyld blanketten for at tilmelde til 25 års jubilæum for Pædagogisk Assistentuddannelsen den 9. september kl. 9.30 i ZOO.

Unge mennesker spiller hockey indendørs i skolens Multisal

Sundhed og bevægelse i undervisningen

På skolen er vi både sociale og sunde. Under din uddannelse i livskvalitet på SOSU-skolen vil du stifte bekendtskab med forskellige former for motion, som du kan prøve af i undervisningen.

Abstrakt maleri i stærke farver med aftryk af hænder ude i højre side.

Skolens fælles pædagogiske didaktiske grundlag

Alt det om hvordan vi lærer, underviser, vejleder, forholder os til omverdenen og meget mere.