Motion fik mig i gang med en uddannelse
Casper Eriksen er lige startet på hovedforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Rejsen hertil har været lang, men nu har han endelig fundet sin vej i livet; han vil arbejde med mennesker.
Den årlige tilfredshedsundersøgelse blandt skolens samarbejdspartnere sender igen SOSU Nykøbing Falster helt til tops.
For fjerde år i træk ligger SOSU Nykøbing Falster i toppen, når skolens samarbejdspartnere i de lokale kommuner skal vurdere indsatsen. Scoren ligger for 2024 på hele 95 ud af 100 mulige point, når samarbejdspartnerne bliver spurgt, hvordan deres samlede tilfredshed med skolen er.
Spørgsmålet besvares i den årlige Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), som gælder for alle landets erhvervsskoler. Den skole, der klarede sig næstbedst i 2024, nåede op på 87 af de 100 point.
I undersøgelsen besvarer samarbejdspartnerne en stribe spørgsmål, der afspejler deres oplevelse af samarbejdet med skolen. De forholder sig også til, hvor dygtige eleverne er, når de kommer ud at arbejde i kommunerne som SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter, som er de tre uddannelser, SOSU Nykøbing Falster leverer.
De fleste af eleverne kommer under deres oplæring og som færdiguddannede til at arbejde i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuners pleje, men samarbejdsparterne tæller også Region Sjælland, børnehaver og vuggestuer.
For uddannelseskonsulent Gitte Køhn, som har ansvaret for SOSU-eleverne i Vordingborg Kommune, kommer den tårnhøje tilfredshed med SOSU Nykøbing Falster ikke som en overraskelse.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet. Skolen er virkelig god til at inddrage os i alt, der handler om vores tre fælles mål; elevernes trivsel, at eleverne gennemfører uddannelsen, og at vi kan rekruttere de medarbejdere, vi har behov for. Der er altid en naturlig tillid til og dialog om, at vi har de samme mål og vil det samme. Både ledelsen og underviserne på skolen er nemme af snakke med og nysgerrige på, hvordan eleverne har det ude i den praksis, de møder hos os. For eksempel har både direktøren og flere undervisere været med på job hos ansatte i plejen i Vordingborg Kommune for at være opdaterede på, hvordan elevernes hverdag ser ud hos os. Der er på skolen altid en nysgerrighed og villighed til at lytte, som er ekstraordinær og meget værdsat, fortæller Gitte Køhn, som overordnet konstaterer, at det gode samarbejde er til stor gavn for både eleverne og de borgere, de yder omsorg for i deres job.
Uddannelsesansvarlig og faglig koordinator Ania Høring, som har ansvaret for SOSU-eleverne i Guldborgsund Kommune, genkender også den høje tilfredshed med SOSU Nykøbing Falster.
- Jeg er meget glad for mit samarbejde med skolen, for vi spiller altid hinanden gode. Vi lytter til hinanden og understøtter hinanden i det fælles mål, vi har: at bringe vores elever godt igennem uddannelsen. Vi har en løbende dialog skolen og kommunen imellem, og jeg ved altid, hvem jeg kan ringe til på skolen, hvis der er et spørgsmål omkring en elev, vi skal have afklaret, fortæller Ania Høring.
Hun har blandt andet sæde i en arbejdsgruppe på SOSU Nykøbing Falster, hvor udenlandske kursister via ”Vejen til SOSU” klædes på med et boost i det danske sprog og en introduktion til SOSU-faget, inden de eventuelt begynder på uddannelsen.
- Samarbejdet om ”Vejen til SOSU” er et godt eksempel på, hvordan skolen og vi understøtter hinanden i arbejdet med at rekruttere flere dygtige elever til gavn for borgerne i kommunen, fastslår Ania Høring.
Steen Frederiksen er direktør for SOSU Nykøbing Falster og stolt af resultatet.
- Resultatet afspejler det gode samarbejde, vi opnår med god, hyppig og tæt dialog med aftagerne af vores elever – arbejdsgiverne. Vi gør os umage for at have en ærlig samtale både om det, der virker, og om det vi skal arbejde på at gøre bedre. For eksempel efterspurgte arbejdsgiverne bedre indblik i, præcis hvad eleverne undervises i på de enkelte moduler. Det indblik har vi fokuseret på at levere, og nu kan vi se, at tilfredsheden på dette felt er steget fra 2023 til 2024. Det er et eksempel på, at det virker, når vi sammen tager hånd om det, der bøvler. Til gavn for alle, fortæller Steen Frederiksen.
Hverdagens helte er SOSU-assistenten, der måler din mors blodtryk og kommer med mad og en ekstra pude, når hun ligger på hospitalet. Eller den der giver din far medicin, taler med ham om, hvordan han har det og kommer med mad, når han ligger på hospitalet.
Hverdagens helte er den pædagogiske assistent, du husker fra SFO’en, som lavede de fede aktiviteter med bål og snobrød. Eller leger med din lillesøster henne i børnehaven eller passer din fætter, der er handicappet.
Hverdagens helte er SOSU-hjælperen, der hjælper din onkel, som har fået en blodprop i hjernen, med at spise selv ved hjælp af en spiserobot. Eller hjælper din gamle mormor med at komme ud af sengen om morgenen og giver hende støttestrømper på.
Casper Eriksen er lige startet på hovedforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Rejsen hertil har været lang, men nu har han endelig fundet sin vej i livet; han vil arbejde med mennesker.
SOSU-assistent eller hjælper? Pædagogisk assistent eller pædagog? Sygeplejerske eller SOSU-assistent? Der er så mange valgmuligheder. Bliv klogere på hvad forskellen er på uddannelserne.
På skolen er vi både sociale og sunde. Under din uddannelse i livskvalitet på SOSU-skolen vil du stifte bekendtskab med forskellige former for motion, som du kan prøve af i undervisningen.
Hverdagens helte er superhelte i andre menneskers liv hver dag. Lyt til disse seks korte hverdagshistorier, hver nogle af hverdagens helte redder dagen for et andet menneske.
På SOSU-skolen i Nykøbing F., Vordingborg og Nakskov kan du tage uddannelserne social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og social- og sundhedshjælper. Alle uddannelserne starter med et grundforløb på 20 uger. Herefter følger et hovedforløb af forskellig varighed alt efter hvilken uddannelse du vælger.
Du har forskellige muligheder for at få hjælp og støtte til at komme ind på og gennemføre din uddannelse.