Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Portrætbilleder af tre smilende personer og nederst står teksten: #taksosu

Velkommen til udstillingen
#takSOSU i Nakskov 2. september

Den 2. september kl. 13.30 kommer udstillingen til Nakskov, hvor den bydes velkommen af Borgmester Holger Schou Rasmussen.


29. august 2022

I anledningen af SOSU-uddannelsernes 30 års jubilæum fortæller tolv kendte og ukendte mennesker om deres oplevelser med SOSU-medarbejdere i en vandreudstilling, der går landet rundt. 

Vandreudstillingen ankommer til Nakskov og bliver budt velkommen af Borgmester Holger Schou Rasmussen sammen med elever fra SOSU-skolens afdeling på Campus Nakskov. I dagens anledning vil eleverne uddele muffins med teksten #takSOSU, som er navnet på udstillingen.

SOSU-uddannelserne fyldte 30 år i 2021 og i den anledning er der udarbejdet en vandreudstilling, som rejser Danmark rundt i 2022. I udstillingen finder du stærke beretninger fra både kendte og ukendte mennesker, som fortæller om deres oplevelse med en SOSU-medarbejder.

Blandt andet finder du tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, som inden sin død berettede hjerteligt om, hvordan han bevarede livsgejsten med hjælp fra sine SOSU-medarbejdere. Se bare videoen med hans hilsen nedenfor.

Udover den fysiske del af udstillingen som vandrer rundt, så er der også materiale at finde på sociale medier under hashtagget #takSOSU. Her kan man finde videoer og fortællinger fra de 12 personer der er med i udstillingen.

Udstillingen vil stå i Nakskov på det lille torv ved Klokketårnet i gågaden indtil den 11. september. #takSOSU er udarbejdet i samarbejde mellem Danske SOSU-skoler, Alzheimerforeningen, Dansk Handicapforbund, Ældresagen og Scleroseforeningen. 

Portrætbilleder af tre smilende personer og nederst står teksten: #taksosu

Vandreudstilling hylder 30 år med SOSU'er

I anledningen af SOSU-uddannelsernes 25 års jubilæum fortæller tolv personer om deres oplevelser med SOSU-medarbejdere i en vandreudstilling, der går landet rundt. I september måned rejser udstillingen mellem Lolland, Falster og Vordingborg.