
Uddannelser på SOSU-skolen
SOSU-skolen huser tre forskellige erhvervs- og ungdomsuddannelser, som alle starter med et grundforløb på 20 uger. Herefter følger et hovedforløb af forskellig varighed alt efter hvilken uddannelse du vælger.

Grundforløb 1 og 2
For at tage en uddannelse som SOSU-assistent, SOSU-hjælper eller pædagogisk assistent skal du først igennem et grundforløb i Nykøbing F., Nakskov eller Vordingborg.

Social- og sundhedshjælper
Vil du fremme trivsel og sundhed og har du et stærkt omsorgsgen? Social- og sundhedshjælperen arbejder med at skabe den bedst mulige livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen eller på plejecentre. Tag uddannelsen i Nykøbing F. eller Nakskov.

Social- og sundhedsassistent
Vil du arbejde med professionel omsorg og pleje i en omskiftelig hverdag? Social- og sundhedsassistenten (SSA) tager sig af samfundets ældre, svage og syge på sygehuse, i psykiatrien, på plejecentre, på institutioner eller i hjemmeplejen.

Pædagogisk assistent
Vil du arbejde med børn eller med unge/voksne med særlige behov? Du kan tage uddannelse til pædagogisk assistent i Nykøbing F., hvis du har bestået folkeskolen. Vi har optag to gange om året.

Ansøg og optag til uddannelserne på SOSU-skolen
Der er løbende optag henover året til uddannelserne social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og SOSU-hjælper.

Hvad er forskellen?
SOSU-assistent eller hjælper? Pædagogisk assistent eller pædagog? Sygeplejerske eller SOSU-assistent? Der er så mange valgmuligheder. Bliv klogere på hvad forskellen er på uddannelserne.
