Freya Kristensen har godt fat i billardkøen og lægger an til stød. Hun er måske ikke en skarpeste skytte omkring det grønne bord, men stemningen er god og snakken går med et par af brugerne af Kirsebærhuset i Maribo.

Her er Freya på job som en del af personalet i Lolland Kommunes åbne værested for psykisk sårbare borgere. Hun spiller billard og kort med brugerne, men det vigtigste er altid samtalen. Om hvordan det hele går. Om op- og nedture. Om det, der skete i går. Om planerne for i morgen.

- Kirsebærhuset er et frirum, hvor der skal være luft og ro til at være sammen og glemme hverdagens problemer lidt. Jeg er meget glad for at være med til at gøre det til et rart sted at komme, fortæller 19-årige Freya Kristensen, der har været med på personale-holdet i cirka tre måneder.

Hun har et år tilbage af sin uddannelse til social- og sundhedsassistent på SOSU Nykøbing Falster. Her har hun på skift med skoleforløb også været i oplæring på plejecentre og i hjemmehjælpen. Men Freyas hjerte banker for psykiatrien, og hun ser sit ønskejob blandt psykisk syge.

- Jeg var altid været det barn, der stoppede op for at snakke med den hjemløse på hjørnet og give ham en mønt. Min mor gjorde det, og jeg fulgte hendes eksempel. Jeg har som barn haft flere veninder med diagnoser, som jeg trivedes godt sammen med. Nu hvor jeg er voksen, ved jeg, at jeg kan og vil være med til bruge min evner til at skabe relationer med ligeværdighed og respekt i psykiatrien. Jeg ser ikke bare en sygdom, jeg ser det hele menneske, fortæller Freya Kristensen.

Hendes unge alder er indimellem blevet udfordret. Især da hun var under oplæring i ældreplejen, hvor den dengang 18-årige SOSU-elev af og til måtte kæmpe lidt for at få de ældres tillid.

- Jeg føler mig voksen. Og jeg har lært at bruge min selvtillid til at komme ind ad døren med ret ryg og troen på, at jeg godt kan. For det kan jeg. Jeg er god til mit arbejde, og når jeg møder borgere, der synes, at jeg er lidt for ung, plejer jeg at sige ”Lad os nu se. Giv det tid”. Indtil nu er vi hver gang endt med at blive rigtig gode venner, når de lærer mig at kende, konstaterer Freya Kristensen.

Hendes folkeskoletid er ikke et godt minde, hverken fagligt eller socialt. Oplevelser med mobning sidder stadig i Freya, som efter niende klasse søgte direkte ind på SOSU-uddannelsen. Hun ville væk fra en hverdag med ”røv-til-sæde-undervisning”, og hun ville forfølge sit mål om at uddanne sig til ”noget med mennesker”. Nu er hun tre fjerdedele igennem SSA-uddannelsen, hun trives, og hun er sulten efter mere uddannelse.

- Jeg vil gerne læse videre til sygeplejerske, når jeg er færdig som social- og sundhedsassistent om et år. Jeg drømmer om at arbejde som sygeplejerske i socialpsykiatrien, og det kræver 2,5 års mere uddannelse. Den tager jeg gerne, fordi jeg oplever det at gå i skole helt anderledes nu. På SOSU-skolen og under oplæringen bliver jeg mødt med den samme respekt og ligeværdighed, som jeg selv gerne møder andre mennesker med. Det er et miljø, jeg kan lide at være i, fastslår Freya Kristensen.   

Sådan bliver du social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedsassistenter arbejder med livskvalitet for samfundets ældre, svage og syge på sygehuse, i psykiatrien, på plejecentre, på institutioner eller i hjemmeplejen. Uddannelsen (hovedforløb) varer 2 år, 9 måneder og 3 uger. Den veksler mellem skoleperioder og oplæring. Der er 48 ugers teori og cirka 98 ugers oplæring. 

For at kunne søge ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen skal du enten:

- have gennemført grundforløb 2 - se mere om grundforløb,

- have taget social- og sundhedshjælperuddannelsen,

- eller have taget dele af sygeplejerskeuddannelsen - dette kræver dog en realkompetencevurdering, som skolen kan foretage.

Er du 25 år eller derover tilrettelægges din uddannelse med udgangspunkt i erfaring og evt. tidligere uddannelse. Du skal derfor kontakte en uddannelseskonsulent på skolen.