Anna Nyborg Mortensen
Kommunikations- og udviklingskonsulent
I 2024 blev der stillet skarpt på SSA-meritelevers gennemførsel.
SOSU Nykøbing Falster gennemførte den årlige selvevaluering mandag den 15. maj 2024 kl. 8.00-12.00 med overskriften
Evaluerings- og udviklingsdag
”Øget gennemførsel for SSA meritelever”
Deltagerkredsen bestod af repræsentanter fra
- Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommune
- Region Sjælland
- FOA
- SSA-meritelever fra SOSU Nykøbing Falster
- SSA-undervisere fra SOSU Nykøbing Falster
- Uddannelseskonsulenter fra SOSU Nykøbing Falster
- Ledelse fra SOSU Nykøbing Falster
- Udviklingskonsulent fra SOSU Nykøbing Falster
Programmet bød indledningsvist på oplæg, hvorefter deltagerne gik i grupper for at drøfte SSA-meritelevernes frafald - udfordringer og mulige indsatser. Grupperne var sammensat på tværs, så flere perspektiver på frafaldet kom i spil.
Datagrundlaget for dagen bestod i en kvantitativ undersøgelse af SSA-meritelevers frafald samt en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med frafaldne SSA-meritelever fra 2023.
Mange opmærksomhedspunkter og oplagte initiativer kom på tale i løbet af dagen. Både på skolens banehalvdel, i oplæringen og tiltag vi kunne iværksætte i fællesskab. På baggrund af denne bruttoliste besluttede skolens ledelse efterfølgende at arbejde videre med et antal tiltag, der således er indeholdt i skolens opfølgningsplan 2024.